Hyggedag

Fuglebade i beton

Vi har nu et par gange arrangerede gratis hyggedage for vores medlemmer, hvor vi sidder og sysler med et kreativt emne. Ikke-medlemmer er selvfølgelig også velkomne.

I efteråret lavede vi betonskamler og juletræer af cykelslanger.

fuglebad i beton
fuglebad i beton

 

Her i foråret bliver vi ved betontemaet, men nu skal vi lave fuglebade., urtepotter eller dekorationsæg.

 

Kom og vær med.

beton urtepotte og æg
beton urtepotte og æg

Lørdag d. 18.april kl. 10.00- 13.00

Se beskrivelse

 

Du kan lige nå det

Der er stadig et par ledige pladser på disse to hold i februar.

Raku keramik kursus

der arbejdes med keramik i Holmeå Kunstforening
der arbejdes med keramik i Holmeå Kunstforening

Kurset foregår over to gange. Første gang laves lertingene. Det kan være skåle, fade, figurer osv. Her er der mulighed for at modellere, udrulle og bruge pladeteknik.

 

der arbejdes med keramik i holmeå kunstforening
der arbejdes med keramik i holmeå kunstforening

Og har du aldrig arbejdet med ler før, så er der god inspiration og hjælp at hente fra underviser Dorit Knudsen og de fine ting, hun har med, som man gerne må kigge på. Samme dag brændes tingene i vores keramikovn. På anden dagen skal tingene glaseres og brændes igen i raku tønder udenfor. Tidspunktet er: søn. 22. feb. og søn. 8. marts. Klokken 10-16. Prisen er 480 kr. for medlemmer og 600 kr. for ikke-medlemmer. Materialer købes på kurset. F.eks. koster 10 kg. ler 160 kr. (men så får du også lavet MEGET) og glasur afregnes efter forbrug. Husk at medbringe mad og drikke og varmt tøj.

Porcelænssmykker

der laves porcelænssmykker i holmeå kunstforening
der laves porcelænssmykker i holmeå kunstforening

Vi er blevet glade for at lave smykker, så vi har inviteret Lotte Kohl endnu en gang til at hjælpe nye deltagere i gang og lære gengangerne en ny teknik. På kurset udstikker og former vi smykkerne.

der laves porcelænssmykker i holmeå kunstforening
der laves porcelænssmykker i holmeå kunstforening

Derefter brændes de og så skal de glaseres og brændes igen, hvorefter de til sidst kan sættes på ringe, ørestikkere, halskæder, armbånd og lign. Vi starter med at mødes lørdag d. 28. feb. klokken 10-13. (Men tag kalenderen med, for så kan I indbyrdes få aftalt en dag mere til glasering – eller flere dage, hvis I bliver helt bidt af det). Prisen er 200 kr. for medlemmer og 300 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til jane-lorenzen@jubii.dk

Begge kurser finder sted i vores lokale, Galleriet, på Lindevej 5 i Hovborg.

 

Aflysning

Kære malerfolk

Akryl maleholdet med opstart på tirsdag må desværre aflyses. Der er ikke tilmeldte nok i denne omgang. Men hold øje med siden her, måske får vi arrangereret en maler weekend i stedet? For de af jer, der er medlemmer, så er I jo velkomne til at benytte lokalet og sidde og male selv eller sammen nogle stykker.

 

 

Efterårsprogram 2015

Hej alle kreative sjæle

Så har vi fået lavet efterårsprogrammet klar. Foreningen byder som altid igen på nogle forskellige kurser, nogle med opstart allerede midt i januar. Så se Efterårsprogram 2015 , og få reserveret dagene hvis der er noget, du gerne vil med til.

Meld dig gerne til i god tid – så har både vi og underviserne en bedre chance for at se, om holdet bliver opretttet.

Praktiske informationer som tilmelding, betaling osv. står i programmet.

Tilmelding til hyggedag

Hyggedag i Holmeå Kunstforening

 Gratis betonkursus og fælles frokost

Lørdag d. 8. nov. fra kl. 10-13

 Kom og vær med til at støbe skamler, svampe og forme lysestager. Med en simpel støbeteknik skaber vi rustikke ting af beton. Vores bestyrelsesmedlem og underviser Britta Weinhoefter hjælper os i gang. Kurset foregår i vores lokale på Lindevej 5, 6682 Hovborg.

 Du skal medbringe: Kraftige gummihandsker (evt.3 stk.), 3 stk. grene á 5-8 cm i diameter og ca. 60 cm. i længden og en plastikbalje.

Kurset er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer er også velkomne. Her er prisen 150 kr. (inkl. materialer).

Kl. 13.00 efter kurset går vi over i HUSET og spiser fælles frokost for dem som har lyst. Frokosten vil bestå af et par lune retter og lidt sødt af slutte af med. Prisen er 125 kr. Medbring selv drikkevarer.

Tilmelding til kurset + frokost eller kun kurset til Jane Ravn Lorenzen; jane-lorenzen@jubii.dk inden 2. nov. Spørgsmål må også rettes hertil.

Invitation til hyggedag

Kære medlemmer og andre interessede

Betonskamler
Personlig og nemme og betonskamler

Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 8/11 fra. kl. 10-13. Der vil vi arrangere en lille efterårs komsammen, hvor vi kan være kreative med at lave betonskamler, gummijuletræer og andre sjove ideer. Vores dygtige underviser Britta Weinhoefer hjælper os i gang. Arrangementet er gratis (også materialerne). Kl. 13 vil vi forsætte hyggen med lidt god frokost for dem, som har tid og lyst til det. Tilmelding og prisen for mad kommer senere. Håber I har mulighed for at være med.

Venlig hilsen Bestyrelsen.

Tilmelding til kurser

Du kan nå det endnu…

Porcelænssmykkekurset med Lotte Kohl starter ons. d. 17/9.

Alle kan være med, og man får mulighed for at lave de smykker eller dekorationspynt, som man har lyst til. På dette kursus er der mulighed for at lave fine ting til sig selv eller til f.eks. gaver til andre.

Læs mere om kurset og kurserne nævnt nedenfor her i programmet

Program efterår 2014

Her i september starter der også et RAKU hold igen. Her laver man forskellige ting i ler, som brændes ved en særlig teknik, som giver nogle meget flotte resultater og indimellem også lidt uforudsigelige, men spændende udtryk.

Tilmelding kan også nås endnu.

Har man ikke mulighed for at deltage på kurser af længere varighed, så har vi her i efteråret enkelte onsdage aftener, hvor der arbejdes med forskellige kreative emner, som startes og afsluttes samme dag. Så tag et kig i programmet og se, om der ikke kunne være noget for dig.

 

Stedet for alle Kreative

Denne website bruger cookies. Hvis du fortsætter med at benytte denne site accepterer du vores brug af cookies. Ingen personlige informationer/cookies bliver gemt på denne website eller videregivet til nogen trediepart.  Læs mere