Den sidste udstilling – den endelige status – TAK!

Det er med den største glæde at vi kan opgøre resultatet af den sidste udstilling med Lene Lumby, og glæde os over at ikke nok med at alle billeder fik nye hjem, men også De Danske Hospitalsklovne fik et tilskud. Så det kan kun blive en gigantisk STORT TAK til alle involverede: Palle, Kroen, hjælpere HUIF, o.sv. o.s.v.

OG, med Klovnernes egne ord:

Danske Hospitalsklovne støtter indlagte børn og deres familier – en tryg hånd at holde i, når livet gør ondt.

Danske Hospitalsklovne arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. Vi møder og anerkender barnet der, hvor det er. I angsten, i glæden, i kedsomheden. 

Vi besøger børn og unge, der er indlagt på hospitalet, psykiatriske afdelinger og som befinder sig på institutioner inden for specialområdet.

Danske Hospitalsklovne er ikke frivillige, men professionelt uddannede og lønnede. Det giver tryghed for både barn, forældre og hospitalspersonale. Vi har vores egen skræddersyede hospitalsklovneuddannelse, som er internationalt anerkendt og tager 1 ½ år at gennemføre.

Tak for Jeres støtte!