Indkaldelse til generalforsamling i Holmeå Kunstforening 2023
Så kan vi endelig byde ind – Alle er velkomne!!
Torsdag d. 13. April 2023 kl. 19:00 – ca. 21:00
i foreningens lokaler: Galleriet, Lindevej 5, 6682 Hovborg
Venligst: Det vil være en stor hjælp hvis du bruger muligheden for tilmelding (så vi nemt kan give dig besked hvis generalforsamlingen bliver aflyst eller ændret).
Brug denne link for at se vores arrangementer og tilmelde dig NemTilmeld
Der vil være kage og kaffe under mødet og hygge.
Holmeå Kunstforening vil gerne være en dynamisk forening, så der er altid plads til nye interesserede, nye ideer, sjove input, kreative evner samt tid og lyst til at være med i foreningens aktiviteter.
Vi er glade entusiaster, der godt kan lide at være kreative på forskellige niveauer og indenfor forskellige genrer, der interesserer os. Her er plads til alle der gerne vil være med!
Hvis du vil høre mere eller har forslag/kommentarer, som skal behandles på generalforsamlingen, er du velkommen til at henvende dig til formand Søren Brandbyge på soren@brandbyge.dk , så det kan komme på dagsordenen.
Du kan til en hver tid se mere om foreningen og vores aktiviteter på vores hjemmeside: http://holmeåkunstforening.dk/ eller vores facebookside: https://www.facebook.com/HolmeaKunstforening
Vi opfordrer alle, der er nysgerrige, til at høre om vores aktiviteter og til at komme til vores generalforsamling. Adressen er Lindevej 5, 6682 Hovborg.
- Velkomst v. formand Søren Brandbyge
- Valg af dirigent, referent og stemmetæller
- Formandens og bestyrelsens beretning
- Kassererens aflæggelse af foreningens regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg er: Søren (ønsker genvalg), Anita (ønsker genvalg). Derudover er der behov for et ekstra bestyrelsesmedlem.
- Valg af revisor